Bodega Heavy

John Mogensen udsættes for heavy metal.

John Mogensen var meget heavy. Nu bliver han også tilsat metal. I den bluesrockede ende. Af en flok 40-årige mænd fra Odense der snart vil blive kendt under navnet Den danske mafia. Om et par uger udgiver trioen i hvert fald deres »bodega-heavy«-cd »10 kolde fra kassen« med John-klassikere som »To mennesker på en strand«, »Så længe jeg lever«, »Fut i fejemøget«, »Sidder på et værtshus« og »Der er noget galt i Danmark« på en tyk bund af sydstatsrock. »Enten bliver vi dødeligt uvenner med hele Danmark, eller også er der nogen der synes, det er sjovt. Man ved aldrig, når man begynder at pille ved en legende. Det kan være, at man får dødsstøddet. Det skal i hvert fald nok skabe lidt røre,« spår sanger og bassist Henrik Bjørn.

Hyldest til Mogensen Ham og kollegerne fra heavy-bandet Bad Monday har altid haft en forkærlighed for Mogensens samfundsrevsende tekster, og i forbindelse med 25-året for hans død sidste år, ville de hylde ham med et par numre, som viste sig at have stor effekt, da de spillede dem på et Harley-træf på Bornholm. Bikerne gik simpelthen amok, hoppede op på bordene, smed med fadøllet og skrålede med på de legendariske tekster. Næste dag var Den danske mafia født.

»Vi stjæler jo med arme og ben fra dansktoppen, og vi leverer tilbage indstøbt i beton. Det er der da lidt mafia over,« mener Henrik Bjørn.

Han startede karrieren i et ZZ Top-kopiband. Siden kom syv heavy-plader med Merzy og Bad Monday der både har spillet på Roskilde og Midtfyns Festival og turneret i Tyskland, Schweiz, Holland, Østrig, Ungarn og Sverige. Blandt andet som opvarmning for ZZ Top og Deep Purple. Men uden et egentligt gennembrud, så nu er egne kompositioner pakket i guitarkassen til fordel for den ekstra tunge udgave af John Mogensen.

»Vi har ellers skabt os godt og grundigt over kopibands i mange år, men dels er vi ikke et rent coverplagiat, for man kan ikke regne med, at en John Mogensen-fan kan li' det her. Og så er vi altså blevet trætte efter i 25 år at have ringet rundt og fedtet igen og igen for at få jobs,« erkender Henrik Bjørn.

»Så laver man sådan noget her, og så ringer telefonerne i ét væk, pladeselskaberne slås om at udgive os, og jobbene vælter ind. Vi ved godt, at det nok kun kan løbe et par år, men så fyrer vi den af så længe. Og det bedste af det hele er den reaktion, vi fik fra Johns enke Ruth Mogensen der sagde, at: »Hvis John havde levet, ville han havde været ellevild.«

Lagt på www.bt.dk den 20. oktober 2003 kl. 00:30

» Se original online-artikel hos BT's webside her

 

Seneste nyt

»Mafia News !

Med på en lytter?

  Klik her for at åbne Maffi Playeren (pop-up!)

Presse

» DR.dk anmeldelse
» Fyns Stiftstidende jul 2005
» Fyens Stifttidende (Langeland 2005)
» BT (5 stjerner) !!!
» Ny stor biografi: John Mogensen
» Musikeren
» BT
» Fyens Stifttidende
» Jyllandsposten
» Biker Jens anmeldelse

Mailliste

Vil du gerne modtage den fede nyhed fra mafia'en, så tilmeld dig nu!
Rakeback

Fall From Grace

Bad Boys Of Boogie

Countryworld

CMOT - Cherokee Metervarer og tilbehør
 
Hackquarters.com CMS2K